Bådturen

Din fluefiske-tur vil starte, når du ankommer til Male Internationale Airport i Male, hovedstaden i Maldiverne.
Her vil du blive mødt af en af vores GTF medarbejdere, som vil følge dig til den indenrigs flyafgang, som vil flyve dig direkte til safari-båden.
Du vil nu komme ombord og blive indkvarteret på safari-båden. Din kahyt vil være fuldt udstyret med aircondition, toilet og bad.

Få øjeblikke senere vil du være på vej ud til fiskepladserne mens du nyder en kold drik og en snack.
Når du er kommet på plads i din kahyt og har pakket ud, vil vi informere om, hvad jeres mission for de næste otte dage vil være. Vi vil også tale om taktik og klargøre dit udstyr for turen.
Ombord har vi en GTF pop-up grej-butik, som vil kunne servicere dig med de mest basale ting, du måtte kunne få brug for.

Kokken om bord er fra Sri Lanka, og menuen vil være fra det Sri Lankanske og Syd Indiske køkken bestående af frisk fisk og skalddyr med et udvalg af ”continential breakfast”.
Der vil derudover være en velassorteret bar med yderst rimelige priser ombord.

Hvad du ser er hvad du får…

Det vil være muligt at vælge, om du vil nyde din frokost ombord på safari-båden, eller om du vil indtage den på revet. Vores blæksprutte- og grill mester Ibrahim vil uden tvivl, i løbet af turen, vise sine evner og fremtrylle frokost ude på revet.

Næste morgen vil du vågne op i nogle af de mest uspolerede fiskeområder i verdenen, og spise morgenmad i solopgangen.
Vi hopper i bådene og sejler afsted. Vi går på revene og i surfzonen, hvor vi spejder efter jagende fisk på lavt vand.
Dette er senariet for de næste otte dage.

Vores guider vil hver dag gøre deres yderste for at servicere dig bedst muligt og give dig de bedste chancer for at lande store fisk

Som dagene går, vil safari-båden sejle dig rundt omkring atollerne, så du hver dag vil opleve et nyt sceneri med smukke sol op- og nedgange. Alt dette ledsaget af delfiner og rokker. Ægte lykke.

På dag ni vil vi fiske et par timer på vej tilbage til lufthavnen, hvor vi vil sige farvel og ønske dig en god og sikker hjemrejse.

Skal vi tage en snak?

Vil du med?

Kontakt os